Jesmig Brønddæksler

Lav selv integrerede brønddæksler

Det kan være, at du er du en af dem, som er ærgerlig over, at du har mange brønddæksler rundt omkring på dit ejendomsareal. De er måske placeret i haven i græsset, på terrassen, i indkørslen og andre steder. Og en ting er sikkert. Det gør bare ikke noget godt for det æstetiske. Tværtimod. Dog er der en løsning at finde på det nemlig ved at bruge Jesmig brønddæksler, hvis kendetegn er skjulte brønddæksler.

Hvad er Jesmig dæksler?

Formålet med Jesmig dæksler er at gøre helhedsindtrykket mere helstøbt og uden grimme detaljer. For det er som regel detaljerne, der gør forskellen. Jesmig fremstiller skjulte brønddæksler. Det vil sige, at brønddækslerne er ens med den eksisterende belægning, der er på det sted, hvor dækslet sidder. Er det i en have fyldt med græs, så vil dækslets overflade være græs. Er der derimod tale om et dæksel på terrassen, hvor den omkringliggende belægning er fliser, så vil dækslet kunne belægges med de tilsvarende fliser. Dækslet bliver integreret, så det passer med belægningen. Altså der bliver et mere skjult brønddæksel.

Med Jesmig dæksler får du en flot belægning uden revner i glansbilledet. Så kan du byde gæsterne over til kaffe på terrassen uden at være flov over de store brønddæksler, som ødelægger udseendet.

Sådan kommer du i gang

Kan du så selv lave integrerede brønddæksler? Det handler først og fremmest om at have mod på det. Har du hænderne skruet ordentligt på i forvejen, så har du et godt udgangspunkt. Er du derimod for usikker og er nervøs for det endelige resultat bliver værre, end hvis du havde beholdt det oprindelige brønddæksel, så anbefales det, at du kontakter en professionel til at udføre arbejdet.

Hvis du har modet, så vil vi guide dig til, hvordan du kommer i gang med monteringen herunder. Det kræver først en kort beskrivelse af et Jesmig brønddæksels konstruktion. Et Jesmig brønddæksel er bestående af et dæksel med en ramme og et skørt. Monteringen af dette foregår således:

  1. Først placeres skørtet oveni brønden
  2. Dernæst monteres dækslet til skørtet, så disse to låses fast
  3. Så kommer rammen på til sidst og monteres til skørtet
  4. Det er vigtigt, at disse dele kommer til at flugte med den resterende belægning
  5. Fordel sandet omkring dækslet jævnt
  6. Anbefalingerne siger, at dækslet bør ligge imod 1 til 2 flisekanter
  7. Flisekanterne lægges omkring dækslet
  8. Fliser og belægningssten limes fast i dækslet

Vær opmærksom på belastningsklasse

Hvis det skjulte dæksel skal placeres et sted, hvor det skal kunne tåle meget belastning fx til en havetraktor eller et andet tungt køretøj, så skal du være opmærksom på, hvilken belastning brønddækslerne kan klare. Der findes mange forskellige, så der er til mange belastningsklasser. Jesmig producerer også til steder, hvor der kører offentlig transport, så det kan holde til lidt af hvert.

De vil typisk kunne rådgive dig i butikken om dette, men gør dig overvejelser inden, hvor meget belastning, den skal kunne tåle, så du køber rigtigt ind.

Vedligeholdelse af flisearealer

Spar penge på vedligeholdelse af flisearealer

En ny flisegang rundt om huset, nye fliser i indkørslen eller en ny fliseterrasse er ikke billige anlægsprojekter. Den efterfølgende vedligeholdelse af arealerne kan også være en bekostelig affære, men det er heldigvis muligt at spare en del penge, hvis man vælger de rigtige løsninger.

Alger, skidt, mos og flisepest er blot nogen af de fjender som man står overfor med en flisebelægning, og der findes flere måder at kæmpe kampen på.

Imprægnering

En imprægnering af fliserne er ikke den billigste løsning hvis man kun ser på her-og-nu prisen, men til gengæld holder imprægneringen i op mod 15 år, så på langt sigt er der mange penge at spare ved at vælge denne løsning.

Imprægneringen lukker flisernes overflade af, så mos, alger og lignende ikke kan vokse på betonoverfladen. Der kan kun imprægneres ordentligt hvis overfladen er ren, så enten skal dette ske kort tid efter fliserne er lagt, eller også skal fliserne renses og eventuelt algebehandles først.

Algebehandling

I stedet for at imprægnere fliserne, kan man give fliserne en algebehandling med algerens som trækker ind i fliserne og fjerner du uønskede vækster. Algebehandlingen skal gentages hvert år for at holde alger og flisepest væk, så selvom det er billigere at algebehandle flisebelægningen i første omgang, vil det i løbet af 15 år forøge udgiften sammenlignet med en imprægnering.

Rensning

Køber du en højtryksrenser er det også en forholdsvis billig løsning til at holde flisearealerne fri for flisepest, mos og alger. Til gengæld ødelægger du fliserne mere og mere for hver gang du renser dem, så det kan blive dyrt i udskiftning af fliserne.

Højtryksrensning tager også en del tid hvert år, så hvis du regner din egen tid med i regnestykket, bliver det alligevel en forholdsvis dyr investering.

Efter rensning af fliserne skal fugerne fyldes op igen, så her skal du købe nyt fugesand, stenmel eller andet fugemateriale. Vær opmærksom på at våde fliser bliver misfarvet af stenmelet, så hvis fugerne skal opfyldes med stenmel skal du vente til fliserne er helt tørre, og sørge for at det overskydende stenmel er fejet væk inden der kommer dug/regn igen.

Manuel fejning

Med en kost en gang om ugen, holder du sand, jord osv væk fra fliserne. Samtidig vil jævnlig fejning af flisearealerne også tage livet af alger, flisepest, mos mm inden det når at blive synligt.

Med en lille pose fugesand, kan du nemt fordele lidt fugesand på de arealer hvor fugerne trænger til at blive fyldt op, og så feje det ned i fugerne når der alligevel skal fejes. Fugesandet er også medvirkende til at slibe de små planter væk fra flisernes overflade.

Konklusionen

Konklusionen på hvordan man sparer mest på vedligeholdelse af terrassen, afhænger af om man er mest interesseret i at spare penge eller spare tid.

Det mest tidsbesparende er at hyre professionelle til imprægnering af fliserne, og selvom det er en forholdsvis stor udskrivning dag et, er det alligevel en af de billigere løsninger.

Er du mest interesseret i at spare penge, og har du masser af tid og kræfter, så er kosten og den ugentlige fejning vejen frem for dig.

Spar på gulvafslibning