Spar penge på varmeregningen med installation af varmepumper

Installationen af varmepumper kan bidrage til et stort afslag på varmeregningen hver måned, da varmepumpen som varmekilde er i den meget effektive ende af spektret. Varmepumper benytter varmen i omgivelserne til opvarmning af dit hus, og den kan derfor meget simpelt konvertere varmen fra luften eller jorden omkring din bolig til indendørs varme. Denne varme kan blandt andet opvarme dit hus gennem to måder, som der er en nævneværdig forskel på – gulvvarme og radiator. Der er faktisk penge at spare ved at benytte gulvvarmen, da overfladen har en vis betydning.

Betydning af overfladens areal for effektivitet

Skal du eksempelvis varme din stue op igennem din gulvvarme eller en radiator, så vil der være forskelle på, hvordan dette udspiller sig. Den primære forskel på disse to varmekilder er overfladearealet – gulvvarme varmer igennem gulvet, og gulvet har helt simpelt en større overflade, end en radiator har. Dette betyder, at radiatoren skal være betydeligt varmere end gulvet, hvis den skal kunne varme hele rummet op. Tænk blot på, hvor varm en radiator kan være, når du rører ved den – den kan sagtens være 50-55 grader, hvilket er ubehageligt at røre ved. Så varm bliver gulvet aldrig.

Fremløbstemperaturens favorisering af gulvvarme

Gulvvarme kræver kun en fremløbstemperatur på 35-40 grader, hvilket er en hel del mindre end radiatoren – og det er her, der er penge at spare. Hvis man hæver fremløbstemperaturen med én grad, så vil forbruget af energi også stige med tilsvarende 1-3 procent. Hvis vi da ser på forskellen fra gulvvarme til radiatorvarme, så kan denne være på 15 grader. Ganges dette da med tre procent, så ser vi her på et energiforbrug, der er 45 procent større hos brugen af en radiator, end det er ved gulvvarme. 45 procent er en betydelig sum, når der skal afregnes for denne igennem varmeregningen hver måned. Derfor er der mange penge at spare ved at installere en varmepumpe til brug i opvarmning igennem gulvvarme.