Spar på mobilabonnementet
Der kan være mange penge at spare på månedlig basis for mange mobilbrugere. Oftest har du slet ikke behov for at have dit nuværende abonnement, eller også kan du finde noget tilsvarende til en billigere pris. Vi sætter her fokus på, hvordan du kan spare penge på dit mobilabonnement, og hvorfor nogle selskaber er billigere end andre.
Find ud af, hvordan dit forbrug er
Hvis du har kendskab til dit forbrug, kan det være en formsag at skifte til noget billigere. De fleste abonnementer har i dag fri tale eller 10-20 timers tale om måneden. Behovet for at snakke i telefon er dalende, men hvis du flittigt snakker i telefon, er der utallige muligheder for fri tale. Der, hvor forskellen ligger, er på data og kundeservice. Har du derfor styr på, hvor meget data du bruger om måneden, kan du finde det billigste abonnement derfra. Kender du ikke til omfanget af dataforbrug, kan du spørge teleselskabet.
Hvorfor er nogle selskaber billigere end andre?
Det kan virke underligt, at Oister og CBB Mobil kan tilbyde det samme som Telia og Telenor til en billigere pris, men det er der en logisk forklaring på. De små billige selskaber er nemlig oftest ejet af de store og dyre selskaber. Oister er ejet af 3, og CBB Mobil er ejet af Telenor. Det betyder, at kunderne hos 3 og Telenor har førsteret på signalet på masten. Tit betyder det ingenting, men det afspejler sig i prisen. Derfor er der kun meget få ulemper ved at vælge et billigt selskab grundet dækningen. Hvis du overvejer at skifte, er det klogt at tjekke dækningskortet for selskabet først.
Kundeservicen er den største forskel
Den største reelle ulempe ligger i kundeservicen. De store selskaber har fysiske butikker rundt omkring i landet og en god kundeservice. F.eks. har Telenor åbent for deres kundeservice 24 timer i døgnet. Her kan de billige selskaber ikke være med. Men denne ulempe kan der også ses bort fra. Det er i større grad de dyre selskaber, der kører med luksus, end det er de billige, der ikke er servicemindede. Og husk – du betaler for den luksus i dit abonnement.
En minimal forskel
Der er ingen tvivl om, at prisforskellen i abonnementspriserne ikke afspejler den forskel, der er på selve abonnementet. Dækningen er stort set altid lige så god hos de billige selskaber, og de er ligeledes til rådighed med kundeservice og hjælp – bare ikke 24 timer i døgnet. Det kan de fleste mennesker godt se bort fra. Derfor er forskellen minimal, men prisforskellen stor. Et skifte vil derfor være nærliggende for mange.
Spar penge – hver måned
Du kan spare penge hver måned ved at skifte abonnement. Som bevis herpå kommer vi med et eksempel. Hos Oister kan du få fri tale, 15 GB data, ingen binding og en oprettelse på 0 kroner. Det koster 99 kr. om måneden. Telia har en lignende pakke med fri tale, 15 GB data, ingen binding og en oprettelse på 99 kr. Det koster 307,75 kr. om måneden. Det er altså præcis samme abonnementspakke, du får hos Oister til mindre end 200 kroner om måneden.
Ring til selskabet, hvis du er i tvivl
Er du i tvivl om, om det er værd at skifte? Ring til det selskab du overvejer at skifte til og hør, hvad de kan tilbyde. Det er klogt at sætte sig ind i sagen først for at finde ud af, hvad det egentlig er, du synes er vigtigt ved dit mobilabonnement. For rigtig mange er det besparelsen, der er væsentlig, og det forstår vi godt.
Smid ikke den ødelagte mobil væk
Nu vi er ved at se på mulighederne for at spare på mobilen, bør du altid overveje at få en pris på reparation af din mobil før du smider den ud.
Måske vil du ikke selv have den bagefter, men efter skift af skrm eller batteri, kan du nemt sælge den og få n god fortjeneste kontra genbrugspladsens spand.
F.eks. koster skift af en skærm på de fleste iphone modeller under 1.000 og an nemt sælges for det dobbelte som brugt.
Du kan også overveje at springe en model over og beholde din nuværende mobil. Det de fleste skifter for, er at få den bedre batteriholdbarhed og det kan du nemt få igen for omkring 600 kroner med et nye batteri, det tager ofte under 30 minutter at skifte og de butikker har reservedele klar.