Gulvafslibning – Gør-det-selv og spar
Trænger dit gulv til at få sig et nyt look, kan det være en rigtig god idé at give sig i kast med gulvafslibning, inden man begynder at finde et helt nyt gulv i stedet. Ved at slibe gulvet er det muligt at give ens trægulv helt nyt liv, så det kan blive flot at kigge på igen. Herunder finder du en guide til, hvordan du selv kan slibe dit gulv, så det igen får et flot udseende.
Start med at rydde op
Inden du går i gang med at slibe gulvet, er det vigtigt, at der er ryddet ordentligt op. Sørg for, at alle møbler er blevet fjernet fra gulvet, og tag også gerne tingene ned af væggene, eller dæk dem godt til. Selvom du bruger en pose, når der skal slibes gulv, så vil det unægteligt komme til at støve en hel del. For at undgå at der kommer støv på møbler og malerier, bør de afdækkes og allerhelst fjernes helt fra rummet.
Slib gulvet af flere omgange
Der hvor mange laver fejlen er, at de ikke sliber gulvet ordentligt. Får at få det optimale slutresultat er det nødvendigt at slibe gulvet over flere omgange med flere forskellige typer af sandpapir. Start med at slibe gulvet med et groft sandpapir. Med groft sandpapir menes der papir med korn på omkring 16-24. Efter gulvet er blevet slebet med det grove sandpapir skiftes til et mindre groft et af slagsen på omkring korn 40-60, og sidst gives gulvet en tur med et fint sandpapir med korn 80-100. Lad være med at springe de forskellige steps over, da det giver det absolut flotteste resultat at køre gulvet over flere gange med forskellige typer af sandpapir.
Sådan gør du det selv
Når du så skal i gang med at slibe dit gulv, er det vigtigt, at du arbejder på den samme måde hele vejen igennem. Det er med til at sikre dig det flotteste resultat, når du er færdig. På en gulvafslibningsmaskine vil der typisk være to funktioner. En der starter valsen, og en der nedsænker den mod gulvet.
Når du starter afslibningen, kan du vælge at starte ca. midt i rummet, da dette vil give dig en nem indikator for, hvor langt du er kommet. Det er vigtigt, at du først sætter valsen på gulvet, når du har tændt for den. Sørg for at køre i et jævnt tempo hen over gulvet, så gulvet bliver slebet lige meget over det hele.
En gulvafsliber kan køre både frem og tilbage. Sørg blot for, at du løfter valsen, når du skifter bane. Det er med til at sikre dig, at du ikke kommer til at ødelægge plankerne. Det er også vigtigt, at du kører gulvafsliberen langs plankerne i gulvet og ikke på tværs af plankerne. Når du sliber gulvet, vil der unægteligt komme nogle få fejl, men ved at køre langs med plankerne bliver disse fejl skjult i træets naturlige årer.
Det vigtigste at have in mente, når man sliber sit gulv er, at man ikke kommer til at holde stille med valsen nedsænket. Dette vil skabe nogle grimme mærker i gulvet, som kan være svære at rette op på igen, når først de er blevet dannet.
Husk efterbehandling
Træ er utroligt følsomt, når det lige er blevet slebet. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at mætte træet efter endt behandling. Dette kan gøres med enten olie, lak eller en sæbebehandling. Det gøres for at gøre træet mere slidstærkt, sådan at det kan holde sig pænt de næste mange år.
Få gode råd om behandling hos Davids gulvafslibning på deres hjemmeside her