Spar med selvsalg af andelsbolig

selvsalg af andelsboligI hver andelsforening er der beskrevet hvordan et salg skal udføres (i vedtægterne). Der kan være beskrevet at en særlig ejendomsmægler skal benyttes, men det er meget sjældent.

I langt de fleste tilfælde står det dig frit for som andelshaver, hvordan du sælger din andel, dog ikke til hvem (køber skal nærmest altid godkendes).

Det giver mulighed for at sælge din andelsbolig eller lejlighed i frit salg uden brug af en dyr ejendomsmægler.

For andelsboliger er det særligt interessant, da andelsboliger i flere dele af landet er så efterspurgte, at de næsten sælges før de overhovedet er til salg – Der er ganske enkelt ventelister.

Gør din andel klar til salg

Overvejer du at sælge din andelsbolig, er der flere ting du skal være opmærksom på.

  • Der skal være lavet en energimærkning, som stadigvæk er gyldig
  • Der skal laves en opgørelse over forbedringer som tillægges prisen
  • Andelsforeningen skal orienteres
  • Alle dokumenter omkring andelsforeningen skal gøres klar

Der er lavet en særlig lov, som dikterer fuld åbenhed ved handler med andele, da mange før i tiden har følt sig snydte.
Her er det andelsforeningens lån og vedligeholdelsesplan samt regnskaber for de sidste par år, som skal være tilgængelige for interesserede købere.

Her vil det være fornuftigt at hyre en dygtig boligadvokat, der kan hjælpe med opsætningen og udfyldningen af alle de nødvendige dokumenter, så de juridiske er 100% fulgt og på plads.

Læs mere om boligadvokater her

Selve salget af andelsboligen

Når alle dokumenter er klar, skal boligen markedsføres og her vil det ofte være en rigtig god ide, at lave en salgsopstilling på en stor boligportal og efterfølgende linke til den i lokale Facebook grupper.

Der kan også lave annoncer på Facebook, hvor målgruppen selv udvælgers, f.eks. alder og geografi.

Et opslag i brugsen kan også være helt effektivt, da det ofte er lokale og ældre borgere, der køber andelsboliger (dog ikke alle steder naturligvis)

Når du vælger at sælge selv med hjælp fra en boligadvokat skal du også selv:

  • Sørge for fotografering
  • Fremvise boligen for interesserede
  • Mægle pris med de interesserede
  • Sørge for udfyldning af dokumenter
  • Sørge for at fremskaffe kopi af regnskaber og lånedokumenter
  • Ordne overførsel og bank med forening og køber

Alt sammen noget som foreningens kasserer sikkert gerne vil hjælpe med at få på plads. Kasseren har ofte deltaget i mangle handler og kender processen godt.